Infosecurity Europe - Europas førende sikkerhedsmesse

Netic på plads til InfoSecurity Europe - Europas førende sikkerhedsmesse

I sidste uge havde Netic en “delegation” i London til InfoSecurity Europe. Med 400+ udstillere, et kompakt konference program og ca. 20.000 besøgende er InfoSecurity Europas førende sikkerhedsmesse.

Vi var taget afsted for at opsøge seneste nye viden indenfor cybersecurity, herunder ny teknologi og nye mulige samarbejdspartnere.

Cybersecurity er i hyper-vækst

Én ting blev endnu en gang bekræftet: cybersecurity er i hyper-vækst!. Dette illustreredes fornemt i antallet af “new logos” blandt udstillerne .. der var et hav af nye producenter, som alle kæmper for sin bid af et kæmpe og voksende marked.

Messen bød på mange spændende dialoger om alt fra Data Loss Prevention til Identity Governance, fra sikkerhed i SCADA til sikkerhed i “container" miljøer, fra endpoint sikkerhed med NextGen beskyttelse på Kernel niveau til “AI driven deception technology” .. sidstnævnte én af mine personlige favoritter :-)
Er man bare en smule geeky, bestemt en overflod af gode historier.

Og dertil fik vi lejlighed til et par gode møder med eksisterende leverandører, deriblandt Digital Guardian, Saviynt og Splunk. Alle med spændende ny info vedr. deres løsninger.

Et par konklusioner set fra helikopteren

Buzz words, som kendetegner industrien lige nu ..

  • Real-time
  • Analytics (især brugt i forbindelse med log/SIEM/SOC og “user behavior”/endpoint security / zero-day threats)
  • Artificial Intelligence / Machine Learning
  • Automation
  • De to sidstnævnte drives ikke kun af den generelle teknologiske udvikling i samfundet, men ligeledes af den (heldigvis) voksende erkendelse, at sikkerhedsfolk / menneskelige ressourcer er en mangelvare .. og at dét problem kun vil vokse, i tiden der kommer.

Sidst men ikke mindst, så var der adskillige gode tiltag omkring “security awareness” .. platforme til træning, kampagner, opfølgning og mere træning .. alt sammen rettet mod den formentlig største trussel: medarbejderne og deres “opførsel” i virksomhedens infrastruktur.

Nu er det så tid til at få tygget os igennem de første indtryk, udvalgt de mest spændende og relevante teknologier, og få sat næste skridt igang .. den omfattende evaluering af både teknik og samarbejdsmodel, som er krævet før et nyt partnerskab sættes igang.

Stay tuned!

 

Læs om vores ydelser i forbindelse med sikkerhed her: IT security management